Vegansk gullasch - kødspisende familie

Livet med kødædere i huset

Grøntsagsgullasch med kartoffelmos

Vores børn er kødspisere. Sådan er det bare og det må det gerne være.

Min kæreste og jeg har levet stort set plantebaseret siden 2017-ish og det har vi det godt med. Som jeg tidligere har skrevet om så skyldtes det egentlig mest at det var en sjov udfordring at lave mad uden kød og så smagte det bare godt. Sidenhen kom vi så forbi diverse facebookgrupper og blev mere opmærksom på, både det etiske dilemma i at spise kød, dyrevelfærd og hele klimaproblematikken - alt giver fin mening og er en bonus, men det var ikke det der var udgangspunktet.

Jeg læser nogle gange om folk der slet ikke vil have animalske produkter ind i huset - det ville jeg have det fint med hvis vi heller aldrig fik, men altså - vores børn er kødspisere og det må de gerne være. Børnene er vokset med at kød og mælk var en del af maden. De har ikke valgt at droppe kødet - det er os der har det.

Det spiller også ind at det er delebørn på en 50/50 ordning. De spiser kød som de plejer i halvdelen af ugerne og så er det ikke rimeligt at bede dem omstille sig fordi vi har "set lyset". Udover den almindelige "veganerforskrækkelse" der indbygges i alle mennesker i vores kultur så er der også "grønsagsforskrækkelsen" der åbenbart er indbygget i alle teenagere. Derfor bliver det kompromiset at der er kød til dem der ønsker det.

To gange aftensmad hver dag?

Der er nærmest frit valg når det kommer til rodfrugter

Udover nogle enkelte retter (mest suppe) er der forventning om at det "ikke er noget af det der veganermad" men i en travl hverdag er det sin sag at stå og lave dobbelt omgang på aftensmaden. Derfor gælder det om at lave retter der nemt kan tilpasses. Hjemmelavet pizza hvor man selv kan bestemme fyldet, wraps som man selv "bygger" ved bordet eller f.eks denne gullasch som vi lavede forleden. 

Gullasch er egentlig "simremad" og indeholder traditionelt oksekød men med tilpasninger i køkkenet gik det fint og alle var glade

Gullasch af rodfrugter

Vend løgene i paprika kan betyde flere ting.Prøv
dig frem til du finder ud af hvad der menes - tøhø

I opskriften bruger jeg forskellige rodfrugter. Det var dem jeg lige havde og de kan kombineres som man vil - næsten. Ligeledes kan væskemængderne variere. Bare prøv jer lidt frem men husk visse grøntsager som peberfrugt og squash ikke skal koge nær så længe som f.eks. persillerod.

Opskriften serverer vi altid med kartoffelmos af kartofler og med Naturli Soy Cuisine men man kan også serveres den med ris eller bulgur

Olie til stegning

2 store løg 

Hvidløg efter smag (gerne 6 fed)

Noget chili

2 kilo blandede rodfrugter i mundrette tern(jeg brugte sødkartoffel, persillerod, gulerødder og pastinak)

2 spsk Sød paprika

Hvedemel

Vand 

2 dåser hakkede tomater

Laurbærblade

Rosmarin

Salt og Peber

(Kyllingestykker)

Start med at hakke løg, chili og hvidløg.
Gør alle rodfrugterne klar - skræl, vask og skær dem i tern der er nemme at have på en ske. Som en terningstørrelse ca. 

Varm olien op i en kæmpe gryde og svits løg, chili og hvidløg lidt. Når løgene er næsten klare tilsætter du ca 2 spsk paprika og vender godt rundt. skru varmen lidt ned. Nu skulle der gerne komme en lækker duft - men ikke brændt. til sæt noget hvedemel og vend godt rundt. Melet skulle gerne kunne sidde på grønsagerne så der ikke ligger løse klumper eller en masse smulder.

Når melet er vendt rundt tilsættes ca ½ l vand. Rør lidt rundt så det får en tyk sovseagtig konsistens. 

Hæld alle rodfrugterne i gryden og vend godt rundt. Tilsæt de hakkede tomater og evt. mere vand så rodfrugterne er lige knap dækket. Vend det rundt igen og put laurbærblade og rosmarin i

Rodfrugter i mundrette bidder

Lad det simre en halvtimes tid og hæld eventuelt mere væske ved. Smag til med salt, peber og måske noget mere chilisovs

Hvis man har nogen der vil have kød kan man undervejs gøre følgende:

Varm nogle kyllingestykker (inderfileter eller bare små stykker der kan ligge på skeen) op i en gryde ved svag varme.

Når gullaschen har simret lidt øser man noget af den vegetariske gullasch over kyllingestykkerne og lader dem simre med i 15-20 min.

Man kan osse brugte andet kød men så skal det måske koge længere. Der kan også bruges bacontern der, når de serveres på denne måde ikke lugter lige så kraftigt som hvis de steges.

Vi plejer at lave en meget lille portion med kød og så servere det som een skefuld gullasch med kyllig og så een uden. På den måde risikere vi ikke så nemt at få rester der er kød i og som ingen gider at spise.

Velbekomme

Pæremarmelade og blogging

Første blogindlæg på Plantman - og i det hele taget.

Det er ikke til at vide om jeg er blogger men nu har jeg i hvert fald givet migselv muligheden for at  blive det.

Når pærerne ikke er spændende mere skal der laves syltetøj af dem

Jeg synes jeg er meget i kontakt med blogs. Efterhånden er det der man søger oplysninger om forkellige ting. Det kan være hjemmeprojekter: hvordan man støber beton, bygger en hylde.. eller det kan være noget professionelt: Redigering af en video, moderne voksencoaching... eller bare en eller andens mening om et eller andet - er det  lidt som om at aviser efterhånden blogfora hvor folk der siger de ved noget om noget skændes om at have ret i hvad de ved?

De tidspunkter jeg oftest render ind i blogs er det når jeg leder efter madopskrifter. For ca 3 år siden prøvede min kæreste og jeg, lidt for sjov, om vi kunne leve en uge uden at spise kød - det kunne vi (SURPRISE!!) udmærket. Det ene tog det andet og vi nu levet stort set plantebaseret i 2 år nu - det er bare skønt.)

Det er som om at det der med plantebaseret (det hedder osse vegansk - men sig det ikke til nogen for så råber de bare bacon og beder dig holde kæft) er kommet bag på alle dem der normalt udgiver opskrifter. Traditionelt har det været kokke, husholdningskoler og, nok først og fremmest, fødevareindustrien der har udgivet kogebøger og de har, enten sovet i timen eller måske ligefrem haft interesse i at holde det lidt skjult fordi de solgte produkter fra dyr.

Blogs er altså en helt uundgåelig resource  når man skal finde opskrifter på plantemad - det giver også det hele et lidt mindre højtideligt skær at man tænker at det kunne være mig eller min nabo der har skrevet det. Der følger altid en lille historie med om det mad der nu er lavet eller hvad der nu er sket i bloggerens liv den dag de lavede opskriften (kan I se hvordan det kører 😊)

Livet i en delefamilie - og madspild

Vi er en "moderne" familie. Ikke at der er noget galt i at være en kernefamilie - det er vi bare ikke. Ligesom så mange andre var vi nødt til at tage livet op til overvejelse og tage konsekvenserne for nogle år siden så vores familie består lige nu af mig og min kæreste og så vores 3 dejlige teenage/præteen unger. De bor her hver anden uge og hver anden uge hos deres andre forældre.

Man behøver ikke at skrælle pærerne - det bliver nemt lidt nasset

Den måde at være familie på sætter nogle udfordringer rent madmæssigt. De tre unger er ikke veganere og har til en vis grad en ret varierende modstand mod hele projektet. Det betyder at vi hver anden uge står med et køleskab med åbne pålægspakker og rester af spaghetti med kødsovs som vi skal prøve at forvalte - eller smide ud. Det sidste prøver lidt at undgå med kreative løsninger - men vi er dog mindre interesseret i madforgiftning så det sker.
Det sker også at der lige er tilbud på een af mange frugter eller grøntsager som vi, som forældre, mener der burde spises meget mere af men som de, som børn, ikke har den mindste interesse i at spise.

Så må man være kreativ - det bliver ofte til noget der skal syltes og hvad er egentlig bedre end at få hjemmelavet syltetøj på sin morgenbolle?
Grundlæggende er sylte bare kogt frugt med sukker så der er ingen undskyldning for at frugt bliver for gammelt. Ved første syn af en bananflue er det bare at tømmeskålen og lave en eller anden syltetøj - koge frugten og hæld noget sukker (og måske atamon hvis man synes) i. Det er virkelig så nemt.

Pæremarmelade med ingefær og snaps

Pæremarmelade med ingefær og snaps - hjemmelavet etiket

I dag var der en masse pærer der var blevet for bløde til at nogen gad at spise dem (har pærer nogensinde den rigtige konsistens ???)

Så måtte jeg jo se hvad der var at gøre godt med.

Opskrift:

6 pærer - godt modne
1 citron eller lime
1 stykke ingefær
sukker (2 dl måske)
julesnaps (måske)

Pærerne skæres i tern. man kan godt skrælle dem først men det er lidt bøvlet så jeg lod være - det skader ingen steder.
Put pæreternene i en gryde og giv den ca. middelvarme. Der skal ikke vand i da pærerne afgiver en massen saft når de koger op.Tilsæt sukker - jeg tilsatte 2 dl men mindre kunne snildt have gjort det. Personligt er jeg ikke så meget til meget sød syltetøj og der er masser af sukker i pærerne. Der er andre i huset der godt kan lide det meget sødt så det skal nok forsvinde

Rør lidt ind til det begynder at boble og pærerne afgiver saft

Pæresaften kommer ud når det varmes op

Riv noget ingefær ned i gryden - mængden er lidt hvad man er til og hvor stærk en ingefær man har - f.eks. plejer øko ingefær at være 8000 gange stærkere end ikke øko, sådan ca
Riv skallen af citronen ned i - hvis den er øko så bare skyl den under vandhanen. Hvis ikke den er øko så gnub den med opvaksemiddel.
Pres saften af citronen i også.
Tilsæt et par cl snaps hvis du synes. Jeg putter tit sprut  i min syltetøj - det giver sådan lækker skarp smag som folk har lidt svært ved at placere. Man kan også lade være

Hæld syltetøjet på skoldede glas og lad det køle af

Brug en kande til at få syltetøjet i glasene