mandag den 30. marts 2020

Satay burger

Satay burger

Det er alligevel svært at blogge. Lidt. Det er i hvert fald vigtigt at man gør sig klart hvad det er den skal - den der blog. Hvad vil man fortælle og hvem vil man fortælle det til. Måske er det vigtigt.

Det at have en blog kræver sådan set bare at man sætter sig ned og skriver den og så udgiver den - det er jo ikke så svært.

Når så man vil skrive om vegansk mad og planter osse så er det jo bare at finde inspiration. Der findes mange gode madblogs derude, een af dem jeg ofte ryger ind på er Vanløse Blues som laver en sindsygt flot blog med masser af gode opskrifter. efterhånden er hendes Vegansk butterchicken opskrift (https://www.vanloseblues.dk/2017/02/vegansk-butter-chicken-med-hjemmelavet-naanbroed/) blevet en hofret som laves minimum hver anden uge.

Valdermarsro (https://www.valdemarsro.dk/) er en anden blog der ofte dukker op når jeg søger opskrifter- de er ikke altid veganske men mange er og så må man vælge ud.

Endelig er der min ven Line Mailis (https://linemailis.dk/loerdagslaekkerier-de-sundeste-morgenmads-cookies/) som er med i vores madklub. Hendes blog er om mad, sundhed livsstil og hun skriver så fedt og ærligt om det hele. Det var Line jeg blev inspireret af til at begynde min egen blog.

Alle 3 blogs er så lækre at se på, flotte billeder, lækre opskrifter, spændende betragtninger og fortællinger om hverdagen som man kan relatere til - altsammen opsat på lækreste vis som var det et proffesionelt modemagasin.
Min blog ligner ....hmm noget amatørklamp, synes jeg. Jeg slås lidt med at få det til at se pænt ud, give det noget kontinuerligt indhold og udseende og i det hele taget at få skrevet noget. Derudover har jeg valgt lave en blog med opskrifter, til trods for at jeg, når jeg laver mad, mest bare høvler ting i gryden og bagefter aner jeg ikke hvad det var. I øvrigt er mit køkken slidt, lyset er grimt, der roder og man kan tydeligt se hvis man er gået for let henover det hele med rengøringen. Mine billeder er lidt uskarpe, det bliver de med telefonen, men jeg har da opdaget et filter der hedder "god mad" så det sætter jeg al min lid til.

Det kan være svært at holde modet oppe hvis man sammenligner sig med de store blogs. Maria, Ann-Christine og Line (der har de 3 blogs jeg nævnte) er netop proffesionelle. De har trænet og udviklet sig. De har investeret tid i deres blogs og penge i deres udstyr. Det har jeg ikke.
Jeg kan heller ikke sammenligne mine fodboldevner med Messi f.eks. Han har nok trænet fodbold en hel del ,mere end jeg og under nogle lidt anderledes forhold end det min baghave tilbyder 😀.

Så med alle forbehold - her er dagens blog og opskrift.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med satay var i 2018 da min kæreste og jeg arbejdede for Green Burger på Copenhell. De havde en "sataynic burger" på menuen der, ligesom alt andet fra Green Burger er 100% plantebaseret.

Så nu skulle jeg prøve at efterligne den der smag og så en "thai-burger" Jeg gjorde sådan her:

Satay:


2 dl Jordnødder (peanuts - gerne saltede)
1 stykke chili (som man nu synes men den skal jo være stærk)
2 fed hvidløg
1 stykke frisk ingefær
2 spsk soyasovs
1 lime (saften)
solsikkeolie for konsistens

Start med at blende chili, hvidløg og ingefær i en foodprocessor så du er sikker på der ikke er nogen store stykker tilbage.

Tilsæt så jordnødderne og blend indtil det hele er hakket meget småt og peanutsne giver lidt olie fra sig. (hvis man bare blender jordnødder længe nok bliver det til peanutbutter fordi der er så meget olie i)

Pres saften fra limen i mens du blender og tilsæt så soya - pas på med soyaen hvis du brugere saltede peanuts så det hele ikke bliver for salt,

Hæld lidt olie i hvis din satay er lidt for fast, det skal gerne være smørbart men det er op til dig selv hvordan du vil have den.

Burgeren:


For at gøre burgeren thailandsk i smagen så puttede jeg ting i som jeg tror er thailandsk i smagen - uden at jeg nogensinde har været i thailand eller beskæftiget mig med deres mad 😎


Selskab i køkkenet af min søde kæreste og en gin/tonic - Perfekt!
Rækkefølgen på burgeren blev sådan her

Overbolle
Satay
Rå agurkestrimler
Frisk ananas i tynde skiver
Frisk koriander
Rå rødløg i skiver
Hjemmelavet vegansk aioli (vil I have en opskrift - så skriv det )
Bøf fra Lidl (Next Level)
FRISKE KORIANDER (en håndfuld i hver)
Salat (fra en pose med babyspinat og ruccola)
Satay
Underbolle

Og så ellers bare ovn pommes frites og hjemmelavet aioli i store mængder

God fornøjelse